De to tegnestuer og kolleger i arkitektbranchen, Andreas Ravn i Balling og Meissner + Sigh i Skive, har efter længere tids sonderinger og forberedelser valgt at sammenlægge aktiviteterne. Det betyder at den samlede tegnestue fra 1. november kan tilbyde en langt bredere vifte af kompetencer til kunderne. Den samlede arkitektvirksomhed vil fremover hedde MS+ Arkitekter og vil have adresse fra Thinggade 19 i Skive, hvor Meissner + Sigh hidtil har boet.
Business as usual
“Det er fuldstændig business as usual. Vi vil fortsætte det gode samarbejde med vores kunder, blot sker det fra en samlet adresse og et samlet firma, og samme kontaktoplysninger. Fusionen betyder dog også, at vi ser en styrket mulighed for at følge med i en stadig mere kompleks byggeverden, hvor kravene til os som arkitekter er støt stigende,” siger Dorte Sigh, der tegner den ene halvdel af det hidtidige Meissner + Sigh.
”Jeg ser det som en klar fordel for begge virksomheder, at vi nu slår dem sammen. Vi kan tilbyde kunderne kompetencer inden for et bredere felt, hvad enten det er opgaver for private, erhvervs- og industribyggerier, boligbyggeri, institutionsbyggeri, samt mere specialiserede og komplekse opgaver”, siger Andreas Ravn.
Stærkere sammen
”Det er en klar styrkelse hele vejen rundt. Samlet set har vi dygtige medarbejdere, der dækker en lang række faglige kompetencer, bl.a. også inden for bæredygtighed, som vi kan gøre bedre brug af, og udvikle i en lidt større sammenhæng”, siger Marcus Meissner, der sammen med Dorte Sigh driver den i 1994 etablerede tegnestue som opstod som en fusion mellem to af Skiveegnens helt gamle tegnestuer. Arkitektvirksomheden har dermed rødder mere end 100 år tilbage i den lokale udvikling og historie. Dorte Sigh blev i 2008 partner og Marcus Meissner blev en del af ejerkredsen året efter. I 2010 skiftede firmaet navn til Meissner + Sigh.
Kan det hele
Arkitektfirmaet Andreas Ravn har siden 1985 udført opgaver af enhver art indenfor byggeri og planlægning med udgangspunkt fra kontoret i Balling. Byggerierne er gennemført over det meste af landet og spænder fra mindre projekter til industri- og boligprojekter i stor skala.
Opgaverne udføres til det niveau som bygherren ønsker, lige fra skitseforslag, myndighedsprojekt, hovedprojekt, licitation, gennemførelse af byggeriet med byggeledelse og fagtilsyn.
Foto:
Den ”nye” samlede tegnestue ligger på adressen Thinggade 19 i Skive. Nu kan 14 medarbejdere tilbyde stærke kompetencer inden for alle felter af byggeriet. Foto: Gert Laursen
Bagerst fra venstre: Hans Akselsson , Torben Jensen, Michael Sørensen, Jakob Simonsen, Susanne Mølgaard, Jeanne Agerholm, Jesper Skibsted
I midten fra venstre: Jan Toft, Andreas Ravn, Rikke Andersen, Ole Davidsen
Forrest fra venstre: Dorte Sigh, Martin Plüger, Marcus Meissner.
Kontaktoplysninger:
Andreas Ravn
andreas@andreasravn.dk
Tlf. 30 97 34 49
Marcus Meissner
mm@m-s.dk
tlf. 23 25 19 27
Dorte Sigh
ds@m-s.dk
tlf. 40 21 03 19
Vores team har netop vundet konkurrencen om det kommende Nordic Food College på Mors! Bedømmelseskomiteen skriver bland andet i dommerbetænkningen:
”Forslaget udmærker sig ved at tegne en enkel og arkitektonisk helhed, hvor sammenhængen og sammenspillet mellem ny og eksisterende bygningsmasse er veltilpasset. Solcellerne, i tagfladen (red.), indskriver sig i en præcis linje og smelter sammen med husets ovenlys i en langstrakt bevægelse, som giver taget en dynamisk virkning. Projektets overordnede ideer spiller rigtig godt sammen med EUC Nordvests vision for Nordic Food College.”
Byggeriet tages i brug sommeren 2019. Se mere her.
Meissner + Sigh er netop blevet udvalgt til at indgå i en rammeaftale med Boligselskabet Sct. Jørgen og Al2Bolig.
Vi indgår i et team sammen med INGENIØR´NE, Kullegård A/S og Fællestegnestuen Harritslev og Frandsen
Så kunne Fjordvejs Maskinfabrik indtage de nye tegnestuefaciliteter i 2 etager.
Lette og lyse lokaler med en markant indgangsfacade.
Meissner + Sigh har vundet arkitektkonkurrence vedr. ny præstebolig i Rødding
Forventet byggestart medio april 2018
Vi lancere nu vores nye hjemmeside www.m-s.dk som har en opdateret brugerflade og et design der afspejler tegnestuen og kan præsentere vore referencer på bedste vis. Hjemmesiden er udarbejdet til forskellige enheder og er enkel at navigere rundt på. Tag et kig og bliv inspireret.
På fredag den 29. januar indvier Skive Gymnasium sin nye hal. På lørdag den 30.januar vil der være et åben hus arrangement fra kl. 10-12 hvor alle intresserede kan komme ud og se de nye flotte rammer. Skives nok flotteste idrætshal.
I september 2015 startede Meissner + Sigh i samarbejde med bjerg arkitektur en afdeling i Viborg under arbejdstitlen BMSV. Nu er MEISSNER + SIGH prækvalificeret til at afgive bud vedrørende 15 almene boliger for Boligselskabet VIBORG i en totalentreprisekonkurrence i samarbejde med totalentreprenør Kaj Ove Madsen, arkitekt bjerg arkitektur og ingeniør Hamiconsult.
Et af vores parcelhusprojekter i Viborg har nået til rejsegilde og skrider fint frem. Du kan følge med i processen på vores facebookside.
Sammen med Jensen og Jensen Invest arbejder vi på et ret ambitiøst projekt på Viborgvej. Boliger som kommer til ligge lige ud til bunden af Skive Fjord. En spændende bebyggelse, bynær og alligevel lige ud til Skives enestående natur med udsigt både ud over Fjorden og landskabet. Bebyggelsen kommer til at gå op til 4 etager. Vi afventer p.t. vedtagelsen af lokalplanen for området.
Hotel Gl. Skivehus har skiftet ejerkredsen og vil i den forbindelse skille sig f med det gamle både i navn og udsende. Hotellet trænger efter mange års drift til et løft og en modernisering. Vi er blevet bedt om at facaderenovere huset uden de store bygningsmæssige indgreb og samtide skifte tagetagen på den ene af ejendommene ud til en nyere. Huset er i dag sammensat af en kompleks bygningsmasse bestående af flere huse som gennem tiden blev bygget sammen. Opgaven var at få huset fremover til at fremstå som én enhed.
Hele tegnestuen med alle 10 “mænd” har lige været afsted på en velfortjent studietur til Hamburg som er i færd med at udbygge dele af havne området med ny boliger, erhvervsbyggerier og den altoverskyggende Elbphilharmonie. En fantastisk spændende tur til udvide horisonten med og opleve en spændende by sammen.
Vi har i team med Alectia og Mangor Nagel vundet en 4 årig rammeaftale med Boligselskabet Viborg om renovering og nybygning af boligmassen. Opgaver vil komme ud som miniudbud i løbet af de kommende 4 år.
Meissner + Sigh er blevet prækvalificeret til at afgive tilbud på 4 delaftaler i Viborg Kommune, dækkende over bl.a. børnehaver, skoleudbygninger og plejeboliger.